Cases

Skræddersyet løsning til Kerteminde Forsyning Udfordringen: Effektiv overvågning af komposttemperatur

arrow_backTo the overview

06 August 2025 | JUMO Denmark A/S

Udfordringen: Effektiv overvågning af komposttemperatur

I 2024 henvendte Kerteminde Forsyning (KF) sig til JUMO med en specifik udfordring: De havde brug for en pålidelig løsning til at måle og overvåge temperaturen i deres kompost. Tidligere havde de anvendt en temperatursensor fra en anden leverandør, men denne viste sig hurtigt at være utæt og uegnet til deres behov.

Temperaturmåling er afgørende i processen med at omdanne haveaffald til næringsrig kompost, som typisk tager 3-6 måneder. For at sikre en effektiv og sikker nedbrydning skal temperaturen holdes på 70°C, men samtidig må den ikke overstige 80°C, da risikoen for selvantændelse stiger markant. Derfor var det essentielt for driftsleder Bo Hvidkær at finde en løsning, der både kunne beskytte anlægget og medarbejderne.

Hos JUMO ser vi enhver kundeforespørgsel som en mulighed for at skabe skræddersyede løsninger, og vi gik straks i gang med at udvikle en løsning, der kunne imødekomme KF’s behov.
________________________________________
Løsningen og implementeringen: Tilpasset teknologi og effektiv installation

Med udgangspunkt i en tidligere løsning, som vi havde udviklet til flisovervågning, tilpassede vi teknologien til KF’s kompostapplikation. Løsningen blev skabt i tæt samarbejde med JUMO Sweden AB og JUMO Nederland B.V. og inkluderede:

• Fire temperatursensorer til måling af kompostens temperatur.
• En PLC-modtager til dataindsamling og styring.
• Et kundetilpasset Cloud-system, udviklet af vores team i Holland, til analyse og datalogning.

Denne løsning sikrede:
• Temperaturmåling for optimal kompostnedbrydning via trådløs teknologi.
• Kontrol af selvantændelse med hurtig identifikation og alarmfunktioner.
• Fleksibel integration, enten som Plug-and-Play eller som en integrerbar løsning.
• Lang batterilevetid med op til fire års vedligeholdelsesfri drift.
• Omfattende service og support fra vores eksperter, der tilbyder kalibrering, vedligeholdelse og fejlfinding.

Efter en vellykket test af den første sensor blev yderligere tre sensorer installeret og integreret med den eksisterende løsning. Driftschef Bo Hvidkær havde forberedt modtagerens placering, hvilket gjorde installationen effektiv.

Efter KF’s ønske blev sensorernes grå B-hoveder erstattet med en neonfarve for at forbedre synligheden i kompostbunkerne. Dette gør det lettere at flytte sensorerne, når komposten skal vendes for beluftning, eller for at undgå selvantændelse ved kritiske temperaturgrænser.

Bo Hvidkær udtalte:
"Samarbejdet har været helt optimalt, hvor det internationale team har leveret en løsning, der fungerer perfekt fra starten."

Vi tilbyder løbende service On-Site, så KF altid kan være sikker på, at systemet fungerer optimalt.

Resultatet: Bæredygtighed og vidensdeling
Med den nye løsning kan KF overvåge temperaturen i deres kompost i realtid. Alarmer sendes direkte til telefon eller e-mail, hvilket gør det muligt at handle proaktivt og sikre en stabil og sikker komposteringsproces.

KF’s ambitioner rækker dog længere end effektiv drift. Som en del af deres fokus på bæredygtighed ønsker de at dele deres Cloud-data med lokale skoler. Dette initiativ bringer teknologi ind i klasseværelset og inspirerer fremtidens generationer til at tænke grønt og innovativt.

Konklusion: En løsning der skaber værdi hver dag
Hos JUMO handler det ikke blot om at levere et produkt – det handler om at levere en løsning, der passer præcist til kundens behov og gør en konkret forskel i deres hverdag.

Denne case er et eksempel på, hvordan vi arbejder som videnspartner – altid med fokus på innovation, kvalitet og tilpassede løsninger, der skaber værdi. Vores løsning til KF er designet til en række applikationer og fungerer naturligvis også optimalt til flis.

Vi er stolte af at være en del af Kerteminde Forsynings rejse mod en mere bæredygtig fremtid og ser frem til at hjælpe flere kunder med at realisere deres mål gennem innovative løsninger.

This case is written by:

JUMO Denmark A/S

JUMO is the world's leading supplier of sensor solutions for the industry. We offer automation components and solutions for industries involved in the monitoring, construction, maintenance and optimization of machines.

We have a large product portfolio that stretches far and wide. Thanks to this, we can guarantee you sensor solutions for many different applications.
We specialize in the following areas: temperature, pressure, level and flow measurement, thyristor and SSR drivers, control technology, data logging of process values and control and visualization systems.

JUMO is now a thi

See profile